global
wrap-menu-top
wrap-menu-global
Menu
horizon-top
horizon-top

HIGH:FIVE MENER...

Den Kriminalpræventive Dag 2013

5. februar 2013

Det Kriminalpræventive Råd inviterer til Den Kriminalpræventive Dag 2013, hvor fokus vil være på, hvordan man, via et samarbejde på tværs af forvaltningerne i kommunerne, kan udføre kriminalitetsforbyggende arbejde der virker. Se mere i nedenstående artikel:



 

Forvaltningerne skal samarbejde om at mindske kriminaliteten



Hvis det kriminalitetsforebyggende arbejde i kommunerne for alvor skal virke, så kræver det, at de forskellige forvaltninger samarbejder. Det gør man i dag i Københavns Kommune, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen skal være med til at øge trygheden på indre Nørrebro. Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden vil have flere kommuner til at få kriminalitetsforebyggelsen til at gå på to ben. Derfor er der fokus på emnet på årets ”Kriminalpræventive Dag 2013”.



Det er ofte den sociale forebyggelse, der er i fokus, når kommunerne laver kriminalpræventivt arbejde. Men andre faggrupper kan også bidrage til at mindske kriminaliteten. Heriblandt grupper som normalt ikke forbinder deres arbejde med kriminalitetsforebyggelse.

Det gælder fx kommunernes byplanlæggere og byudviklere.

”Mange mennesker kan bidrage til det kriminalitetsforebyggende arbejde uden at vide det. Det er ærgerligt, for det er dyrt at individforebygge med behandling. Med simple greb kan vi dog ændre på de omstændigheder og miljøer, som kan føre til kriminalitet. Det handler fx om, at byplanlæggere og arkitekter tænker mere i at lave byrum, som er med til at fremme den naturlige overvågning, og dermed bliver mere trygge at færdes i,” siger konsulent i DKR, Merete Djurhuus.

Hun påpeger, at forskningen har vist, at antallet af indbrud i visse sociale boligbyggerier er blevet reduceret med 80 pct. og andelen af vold og biltyverier med 20-60 pct., som resultat af at de fysiske omgivelser blev indrettet med tanke på forebyggelse.

Derfor vil DKR og TrygFonden vise flere kommuner, hvordan de kan effektivisere deres kriminalpræventive arbejde ved at samarbejde på tværs af kommunen og inddrage Teknik- og Miljøforvaltningen i arbejdet. Det sker på ”Den Kriminalpræventive Dag 2013”, som afholdes i Vejle d. 16. april.

 

Fokus skal bredes ud

En af de personer som deltager på Den Kriminalpræventive Dag, er Rune Holst Scherg, ph.d. stipendiat fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) på Aalborg Universitet. Hans forskning viser, at det sociale i høj grad hænger sammen med det fysiske miljø.

”Når man ser på de traditionelle opgaver, man arbejder med i byplanlægning, såsom naturlig overvågning, belysning og regulering af adgangsforholdene, så viser det sig ofte, at effekten af disse indsatser afhænger af nogle mere sociale forhold de steder, de bliver implementeret. Derfor giver det mening af brede fokus ud og se på begge indsatser,” siger Rune Holst Scherg.

Han påpeger, at det i sær er øget belysning, som undersøgelser har vist virker kriminalpræventivt. Videoovervågning kan også reducere utryghed, men er kun effektiv i forhold til at forebygge kriminalitet i nogle særlige omstændigheder.

 

Stort samarbejde i Københavns Kommune

En af de kommuner, som har sat sig for at samarbejde på tværs af forvaltninger om at mindske kriminaliteten og øge trygheden, er Københavns Kommune. Det sker i ”Tryghedsplan for Indre Nørrebro”.

Baggrunden er en række voldelige episoder og knivstikkerier i og omkring Folkets Park.

”Flere borgere har givet udtryk for, at Folkets Park har været et sted, de ikke brugte eller gik igennem, fordi det føltes utrygt. Fornemmelsen har også været, at den ikke inviterede til, at helt almindelige familier kunne bruge parken, på samme måde som man fx bruger Kongens Have, som et sted man kommer med sine børn eller venner for at grille, lege eller bare slappe af. Det kan fx skyldes manglende belysning eller at beplantningen gør, at det føles utrygt at færdes der,” siger Ivan Andresen, projektleder på Tryghedsplanen for Indre Nørrebro, i Center for Sikker By under Københavns Kommune. Centeret har bl.a. til formål at koordinere det kriminalpræventive arbejde i byen på tværs af forvaltningerne.

Tryghedsplanen rummer en række elementer, der skal bidrage til at gøre området på Indre Nørrebro tryggere. Et af elementerne er, at der afsat 3,5 mio. kr. til fysiske forandringer i Folkets Park, som skal iværksættes på baggrund af en tæt dialog med borgere og beboere i området, så der tages udgangspunkt i de lokales ønsker.

Ideen er at skabe flere aktiviteter i parken, så børnefamilier og naboer til parken kommer til at føle sig trygge og benytte parken noget mere. Denne del af planen koordineres tæt mellem flere forskellige forvaltninger, der både tæller den fokuserede indsats i Hotspot Nørrebro under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Sikker By, som er placeret i Økonomiforvaltningen, samt naturligvis Teknik- og Miljøforvaltningen, som står for driften af kommunens parker.

”Hypotesen er, at hvis vi arbejder målrettet og ikke mindst koordineret, så kan vi meget bedre håndtere de utryghedsskabende og kriminelle personer i området, så vi kan få et mere effektivt resultat, hvor vi rent faktisk kan se, at trygheden stiger på indre Nørrebro,” siger Ivan Andresen. ”Kombinationen, med at vi også ser på de fysiske forhold, gør, at der er tale om en helhedsorienteret indsats, som vi håber også kan bruges som model i andre bydele,” tilføjer han.

 

Håber på stor deltagelse

DKR håber, at flere kommuner inspireres på Den Kriminalpræventive Dag til at samarbejde på tværs af forvaltninger.

”Man kan sige, at formålet med Den Kriminalpræventive Dag overordnet er at reducere kriminaliteten og øge trygheden i samfundet. Det kan vi gøre ved at mødes og udveksle de gode erfaringer, der er, både i Danmark men også i udlandet. Derfor håber vi igen i år på, at mange vil deltage,” siger Merete Djurhuus.

 

Den Kriminalpræventive Dag afholdes d. 16. april på Vingsted hotel og konferencecenter i Vejle.

Dagen vil bl.a. byde på oplæg om den trygge by, af Ph.d. Rune H. Scherg og DKR. Samtidig vil en fremtrædende arkitekt kaste lys over de urbane kvaliteter, der kan give trivsel, tryghed og – spænding - i vores byer og byrum.

Alle der arbejder med kriminalitetsforebyggelse, byplanlægning og byudvikling på strategisk niveau er velkommen til at tilmelde sig.

 

Læs mere om dagen og tilmeld dig på DKRs hjemmeside: http://www.dkr.dk/den-kriminalpr%C3%A6ventive-dag-2013

 

For interview med Merete Djurhuus, Rune H. Scherg eller Ivan Andresen, kontakt pressemedarbejder i Det Kriminalpræventive Råd, Trine Møller: 4174 7380 eller tm@dkr.dk

 

 

TrygFonden og DKR

TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden i Danmark bl.a. ved at engagere borgerne og ved at skabe ny viden om kriminalitet og forebyggelse, som styrker de professionelle i deres arbejde

 

FAKTA

Principper for udformning af den trygge by

  1. Tilstedeværelse af mennesker i et område fremmer trygheden da evt. skadevoldere vil blive set. Således bør man skabe velegnede rammer for beboernes udendørs udfoldelse. Der bør være mennesker til stede en så stor del af døgnet som muligt.
  2. Ansvarlighed og tilhørsforhold hænger sammen. Indflydelse og mulighed for at sætte sit præg på miljøet er vigtigt for at styrke ansvarligheden. Tilhørsforhold fremmes af klare fysiske opdelinger og markeringer, så forskellige arealer tydeligt fremstår som værende henholdsvis offentlige, halvoffentlige og private.
  3. Synlighed og overskuelighed øger trygheden og reducerer kriminaliteten. Det gælder også, når der ikke er daglige brugere til stede, så længe færdselslinier, indgange og vinduer er placeret, så det er sandsynligt, at de når som helst kan dukke op. Synlighed og overskuelighed er mest nødvendigt langs færdselslinier og ved bygninger, der vender mod offentlige arealer.
  4. Gode kontakt- og udfoldelsesmuligheder. En fysisk udformning, som fremmer social kontakt og konstruktiv udfoldelse fører til mindre anonymitet og styrket tilhørs- og ansvarsforhold.
  5. Hensigtsmæssige konstruktioner, materialer og vedligeholdelse.
  6. Hurtig udbedring af eventuelle skader.
  7. Fysiske afspærringer eller overvågning, hvor forebyggelse i øvrigt er utilstrækkeligt.

Kilde: Dansk Ingeniørforenings anvisning for forebyggelse af vold og hærværk, DS/R 470, 1990.