global
wrap-menu-top
wrap-menu-global
Menu
horizon-top
horizon-top

HIGH:FIVE MENER...

Kriminelle bør behandles forskelligt

22. august 2012

Kronik: Kriminelle bør behandles forskelligt

 

Tegning: Claus Bigum 

 

Ole Hessel: Skal vi straffe eller resocialisere? Eller skal vi begge dele? De Radikales forslag om at bytte fængsel ud med uddannelse kan forhåbentlig sætte gang i en oplyst og nuanceret debat om vores straffesystem.

 

Af Ole Hessel Projektchef, High:Five

 

20. august 2012, 22:30

 

Det Radikale Venstre har foreslået, at kriminelle, der skal afsone en dom op til et halvt år, skal tilbydes uddannelse i stedet for afsoning, så de bliver dygtigere og dermed har større chance for at skabe sig et liv uden kriminalitet.

 

Dansk Folkeparti taler imod, med argumentet om, at både den kriminelle og ofrene skal kunne se en konsekvens af den kriminelle handling.

 

Socialdemokratene lander midt imellem og taler for straf, samtidig med at man opkvalificerer den kriminelle.

 

Men hvad er op og ned - hvad er rigtigt, og hvad er forkert?

 

Vi lever i et forholdsvis sikkert land, men kriminaliteten er der, og vi må forholde os til den.

 

Vi ved, at fængselsstraf ikke i nævneværdig grad forebygger kriminalitet, og vi ved, at omkring 30 procent af de løsladte returnerer til fængslet inden for to år. Desuden er det kun et mindretal af de løsladte, der kommer i job eller uddannelse efter afsoning. Men hvis vi ikke skal straffe med fængsel, hvad skal vi så? Hvilken strafform påvirker bedst de kriminelle til at holde op med at være kriminelle? Hvordan hjælper vi dem bedst ud i en normal tilværelse med job og uddannelse, og skal vi overhovedet det?

 

Hvis vi bliver ved med at handle, som vi gør, må vi nok kunne forvente at blive ved med at få det resultat, som vi får i dag. Vi må tænke anderledes - og klogt.

 

Debatten er nødvendig, men den skal tages på et oplyst grundlag. Den politiske beslutning, der måtte følge af debatten, bliver jo ikke bedre end det grundlag, den er taget på, og der mangler meget vigtige detaljer for at gøre debatten nuanceret.

 

I High:Five har vi de sidste seks år arbejdet med at føre tidligere kriminelle ud i job på de mange virksomheder, som vi samarbejder med, og det går faktisk rigtig godt! Næsten ni ud af ti tidligere kriminelle fastholdes »på den lovlige side«.

 

Adskillige tusinde unge har efterhånden været forbi vore kontorer, og hvis de har noget til fælles, så er det, at de er vidt forskellige. Der er ikke to, der er ens.

 

Meget overraskende kan vi konstatere, at gruppen »kriminelle« er præcis lige så forskellig som resten af befolkningen. Der er de »kloge«, de »bogligt svage«, de »selvsikre« og de »usikre«. Der er dem, der kommer fra gode kår, og der er dem, der kommer fra dårlige. Nogle kan opføre sig ordentligt, og andre kan ikke. Der er dem, der har handlet bevidst dårligt, og der er dem, der bare ikke har tænkt sig om. Der er dem, der »tænker kriminelt«, og dem, der tilfældigt handler kriminelt, og der er ofte himmelråbende forskel på personernes handlinger og hans eller hendes adfærd. Ovenstående bliver ikke gjort nemmere af det faktum, at de også reagerer forskelligt på påvirkning.

 

Man kan vælge at se dem på afstand, som en statistik, en historie i en avis eller som en straffeattest, eller man kan vælge at møde dem og se dem som et menneske. Det første billede er altid værre end det sidste.

 

Med denne konstatering in mente undrer jeg mig over, at man blandt politikere finder det ganske naturligt, at drøfte indførelse af læringsstile i folkeskolen med det indlysende argument, at børnene »lærer forskelligt«, men at man ikke har den samme overvejelse, når det gælder om at »påvirke« kriminelle til at holde op med at være kriminelle.

 

Man straffer en kriminel handling, men man dømmer altså et menneske.

 

Den kriminelle handling resulterer i dag i en bestemt respons, der tager sit udgangspunkt i hensynet til samfundet og ofrene. Dommen derimod rammer et menneske, og mennesker er som nævnt forskellige. Skal man behandle dem ens, skal man behandle dem forskelligt.

 

Vi har i High:Five eksempelvis mødt to personer, der havde begået ens handlinger, og som naturligvis fik samme straf - tre måneders fængsel. For den første person, der dagligt levede i et kriminelt miljø, var straffen en fjer i hatten. Han havde lavet mange kriminelle ting, men havde aldrig været i fængsel som sine venner, så det pyntede gevaldigt på hans CV. Da han ikke havde intentioner om at leve et normalt liv med et arbejde, betød en plet på straffeattesten jo ingenting. For den anden var sagen helt anderledes. Han havde aldrig tidligere været i nærheden af at foretage sig noget ulovligt, og handlingen skete i fuldskab og arrigskab. For ham var tre måneder bag tremmer en traumatisk oplevelse, som han aldrig kommer sig over. Desuden mistede han muligheden for at få sit drømmejob.

 

Handlingerne havde således samme konsekvens, men ikke for mennesket bag.

 

Af hensyn til ofrene for de to personers forbrydelser, er det vel rimeligt nok, at de får samme straf, men er det rimeligt, at påvirkningen af de mennesker er så forskellig?

 

Er det fuldstændig umuligt, urimeligt og urigtigt at dømme individuelt? Er det ikke muligt at lave en individuel vurdering af gerningsmanden og herefter tilpasse straffen efter individet under skyldig hensyntagen til handlingen og de ofre, der måtte være?

 

Fængselsstraf betyder, at man er berøvet sin frihed for en periode. Det betyder ikke, at man skal være afskåret muligheden for at få et normalt liv efter afsoning. I givet fald ville argumentet om, at straffen skal lære mennesket ikke at handle sådan fremover, på sin vis være ligegyldigt. De får jo aldrig chancen for at bevise, at de er blevet et bedre menneske.

 

High:Five samarbejder meget med Kriminalforsorgen, og vi ved, at der inde i fængslerne gøres en stor indsats for at socialisere, resocialisere og opkvalificere de indsatte, så de mennesker, man lukker ud, er bedre end de mennesker, som man fik ind, og at personens fundament for at leve en kriminalitetsfri tilværelse er blevet forbedret.

 

Ingen er forhåbentlig i tvivl om, at der blandt indsatte i fængslerne findes rigtig mange, der har et meget dårligt bogligt og fagligt niveau, og at deres muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse forbedres gevaldigt ved at opkvalificere dem.

 

Men det handler om penge og politiske prioriteringer, og i den politiske debat om ofrene for forbrydelserne, og om vægtningen mellem de ofre, der har været, og de ofre, der måtte komme, burde der vel være ligevægt, for ofre har vel samme værdi.

 

Således burde politikerne lægge en krone til arbejdet med at mindske risikoen for eventuelle fremtidige ofre, hver gang de lægger en krone for at tilgodese hensynet til de ofre, der har været. Det er langtfra tilfældet i dag.

 

De Radikales forslag om at bytte fængsel ud med uddannelse synes ikke at have den brede politiske opbakning, men lad os i det mindste håbe, at De Radikale med deres forslag har startet en objektiv og nuanceret debat om vores straffesystem, om resocialisering, udslusning og inkludering i samfundet af de straffede, så staten og skatteborgerne kan spare nogle penge, og de kriminelle kan få lov til at starte på en frisk, hvis de vil.

 

Mennesket er trods alt foranderligt.

 

Kronikken blev bragt i Berlingske den 21. august 2012

 

Kronik

Skal vi straffe eller resocialisere? Eller skal vi begge dele? De Radikales forslag om at bytte fængsel ud med uddannelse kan forhåbentlig sætte gang i en oplyst og nuanceret debat om vores straffesystem.


Læs projektchef Ole Hessels kronik om straf og resocialisering

Left