Medarbejderne i Projekt High:Five glædes ofte over alle de gode erfaringer vi høster i ”det virkelige liv”, hvor unge med lidt støtte og hjælp skaber sig et godt og fornuftigt liv. Vi vil helst ikke glædes alene.
Med siden: ”Den gode historie” ønsker vi at delagtiggøre læserne i disse beretninger, der bevidst er skrevet i et sprog, som vi i projektet ville have fortalt dem til hinanden. Historierne er anonymiseret af hensyn til både virksomhederne og de unge, men ”det er ganske vist..”

God læselyst.

Tyggegummi-drengen:
En ung dreng på 16 år henvendte sig via kommunen i sommeren 2006 til High:Five. Han kunne ikke få fritidsjob, fordi han havde en anmærkning i straffeattesten. Han har stjålet en pakke tyggegummi! 6 kroner og 95 øre. Han var så flov over sin handling, at han blev helt bleg og meget stille, da han fortalte om det. Han er velbegavet og velfungerende og passer sin ungdomsuddannelse.
Alle de butikker vi talte med tog pænt imod hans ansøgning, men ingen vendte tilbage. Den 1. november 2006 var der endelig bonus. En butiksbestyrer sagde: ”Ok, der står ”tyveri”, men en pakke tyggegummi. Mon ikke han skulle have en chance”. Han startede i sit fritidsjob den 1. december og har været der siden.

Af skade bliver man klog:
Kommunens SSP-koordinator, der kender projekt High:Five, ringede og opfordrede os til at tage en snak med en ung mand på 18 år, der snart skulle løslades fra afsoning efter en dom for vold. Han var overbevist om, at han ikke kunne få job med sin plettede straffeattest.
Den unge blev visiteret ved en samtale i fængslet og en virksomhed i nærheden af hans normale bopæl så stort på straffeattesten, og kaldte ham til samtale samme dag, som han blev løsladt. 1 time senere blev han ansat med tiltrædelse dagen efter. Hvor svært kan det være.

Hvorfor stjæle dem og blive straffet, når man kan male dem og få løn:
”Jeg sidder på en lukket ungdomsinstitution og kommer snart ud”, lød det stille fra en ung dreng på 17 år, da han ringede til High:Five.
Han ville gerne have arbejde som autolakerer, da han tidligere havde gennemført en del af den uddannelse.
High:Five holdt en samtale med drengen i november 2006, og kort tid efter fandt vi en arbejdsplads til ham. Han startede op i praktik, men efter en uge ansatte virksomheden ham i ordinært arbejde.
Både virksomheden og den unge smiler stadig.

Ingen troede på det:
En ung mand fra Vollsmose ringede til High:Five. Han havde søgt og søgt for at få en stilling som vvs-lærling efter at have gennemgået grundforløbet, men alle firmaer kiggede på hans noget blakkede fortid og rystede på hovedet, og hans sagsbehandler ved kommunen sukkede dybt og sagde: ”Vi har prøvet alt muligt med ham”.
”Jeg vil knokle gratis et stykke tid for at vise, at jeg kan”, sagde han under samtalen med High:Five, og hvorfor dog ikke tro på knægten. Hvor der er vilje, er der som bekendt vej, og endnu en virksomhedsleder med hjertet på rette plads, sagde ja til High:Fives forespørgsel. Få dage senere mødte han klokken halv syv hos den ukendte vvs-svend på 22 år, satte sig ind i bilen og kørte væk fra det trygge Odense, venner og familie. Han knoklede meget og godt.
3 dage senere ringede virksomhedens leder: ”Ham her, han vil noget, og han kan flytte hænderne. Jeg har haft mange lærlinge, der hele tiden skulle have besked på at lave noget, ellers stod de stille. Ham her, han kan tage tingene af sig selv. Jeg har ikke plads, men vi tager ham ind som lærling alligevel. Han starter på mandag.” ”Sig det selv til ham”, lød det glædesstrålende fra High:Five, og lederen ville ringe til ham med det samme. Få minutter senere ringede telefonen hos High:Five: ”JEG ER BLEVET LÆRLING!”.
Tro KAN flytte bjerge.

Alt eller intet:
Fængslet ringede: ”Vi har en ung, som vi tror på. Han kan prøveløslades, men vil ikke ud, før han kan komme langt væk fra sin dårlige omgangskreds”.
”Hvor langt er langt”, lød svaret fra High:Five.
”Det er lige meget – bare det er hos en tømrer” havde den unge givet mandat til at sige.
Den unge mand var fast i blikket, da High:Five mødte ham bag lås og slå, og han vidste, at han måtte rykke sit liv op med rod og flytte ”langt” væk, hvis han skulle få succes i livet.
275 kilometer fra fængslet nikkede en selvstændig tømmermester anerkendende, da High:Five motiverede ham til at tage den unge til samtale. På en arrangeret udgang satte en nervøs ung sig i toget og kørte landet igennem for at sige pænt goddag til en mulig arbejdsgiver, og 2 timer senere gav de hinanden hånden på en fælles fremtid.
Tålmodigt sad han tilbage bag tremmer og ventede på at High:Five med stor hjælp fra arbejdsgiveren, fængslet og kommunen fik flytning, økonomi, løsladelse og bolig på plads, og en tidlig sommerdag 2007, satte den unge sig ind ved siden af flyttemanden i lastbilen og kørte til sit nye liv.
Han ankom en onsdag, flyttede på plads torsdag og startede med at arbejde fredag. At han under en bytur om lørdagen rendte ind i en sød pige, gjorde jo sådan set ikke noget.

”Hallo”:
”Jeg er lige kommet ud af spjældet, og jeg har hørt, at du kan skaffe arbejde. Jeg kan være hos dig klokken 12”, lød det målrettet fra en ung mand bag rattet i sin bil.
”Vi siger klokken 12” lød det beredvilligt fra High:Five – når man møder så motiverede unge, må man jo hellere smide, hvad man har i hænderne.
Han startede i virksomheden dagen efter.

Verdens uheldigste:
”Han er en glad dreng med en vilje af stål” lød det fra en arbejdsgiver, der få dage forinden havde sagt goddag til en lille glad ung, som High:Five havde visiteret til ham. ”Han arbejder godt og hårdt, men han er bedre til at rive ned, end til at bygge op – så det gør han så”, supplerede lederen.
Efter få dage på pladsen hang den unge mands hoved i vejen, da en kollega svingede en muggert, og der måtte sys på skadestuen. Da hævelsen havde fortaget sig, og den viljestærke ungersvend endnu engang mødte op på arbejdspladsen, og med store armbevægelser beskrev episoden, væltede han en 4X4 bom, der landede samme sted som muggerten, og han måtte af sted igen. Viljen var stor nok til at møde op igen få dage senere, hvor han hjalp en dame, der havde ”tabt” kæden på sin cykel. Da den glade dreng førte kæden rundt om tandhjulet, trådte kvinden rundt i pedalerne og klippede huden af fingrene på den arme knægt, der måtte gå med forbinding i flere dage.
Var der nogen, der sagde ”motivation”.